Telemarketing - Hvorfor 2J?

Telemarketing og dets negative konnotationer

Telemarketing er forbundet med mange stigmata, og ofte er ordet i sig selv nok til at sætte en rynke i panden på selv det mest tålmodige menneske. Telemarketing forbindes med opkaldet, der finder sted, mens aftenmaden skal på bordet – med unge manuskriptbundne mennesker, der ikke forstår at tidspunktet bare ikke er rigtigt, og at man desuden overhovedet ikke er interesseret.

Virksomheder er ofte nervøse for at bruge telemarketing, da de ikke ønsker, at deres navn skal forbindes med disse negative konnotationer.

Samarbejde med 2J

2J arbejder med en virksomhedsmodel, der gør op med de dårlige erfaringer, folk har med telemarketing. Vi ansætter voksne mennesker til specifikke opgaver, som passer til deres måde at arbejde på. Det vil sige, at det altid er den samme person eller de samme personer, der repræsenterer din virksomhed, ligesom du også altid har en kontaktperson, der kan fortælle dig om de erfaringer, vi har gjort os i forhold til din opgave.

Mens vi altid gennemgår med vores kunder, hvordan vi introducerer deres virksomhed, gør vi også opmærksom på, at vi ikke holder os strengt til et manuskript, men tager afsæt i samtalen med den person, vi har i telefonen. Det betyder, at opkaldet kommer til at virke naturligt og behageligt for de personer, vi kontakter på dine vegne. Det kan vi kun gøre, fordi vi ikke ansætter den billigste arbejdskraft, men modne mennsker med en relevant baggrund, som modtager en fast løn.

For 2J betyder samarbejde, at opgaven skal passe til både jer og os, så vi sammen kan opnå de bedste resultater. Gode resultater for jer er gode resultater for os.

Vi ser frem til et samarbejde med dig!​

Trianglen 2 | 2100 København | ​​​​35 43 73 76 | info@2jmc.dk | CVR:26137764